Jeg importerer kun vin fra mennesker, jeg har mødt.
Det lyder måske som noget, man skriver på en hjemmeside. Men for mig er det den eneste måde at gøre det på. Jeg vil kende folkene bag flasken, høre deres historie og forstå, hvorfor vinen er blevet, som den er. Ellers kan jeg ikke stå inde for den – og så skal jeg heller ikke sælge den.
Jeg smager kritisk. Men efter femten år med vin er jeg blevet overbevist om én ting: Er menneskene gode, er vinene det som regel også. Den, der passer sin jord med omhu, sjusker sjældent med vinen.
Jeg leder efter producenter, der bliver ved med at stræbe efter noget. Som hvert år forsøger at gøre det lidt bedre og stadig kan finde noget, de ikke er helt tilfredse med. De skal ville det – og de skal turde. Turde lade en årgang være, hvad den er. Holde fast i en drue, ingen spørger efter. Lave den vin, de selv tror på, frem for den, der er nemmest at sælge.
Ofte ender det med at være små gårde. Ikke fordi småt nødvendigvis er bedre, men fordi man her stadig kan mærke, at et menneske har truffet et valg.
Jeg har samtidig skåret de mellemled væk, jeg kan. Ingen grossist i midten og ingen lang kæde af sælgere. Vinen kommer fra gården til mig – og fra mig til dig. Det er med til at holde priserne, hvor de er.
Lige nu arbejder jeg med tre gårde. Der kommer flere, når jeg møder nogen, hvis vine og historie jeg kan stå inde for.
Ikke før.